Ledelse & Logistik tilbyder konsulentydelser inden for:
Etablering af ny virksomhed
Etablering og udvikling af E-commerce
Organisationsudvikling
Rekruttering
Interim Management
Kompetencer hos Ledelse & Logistik:
Etablering af virksomhed
Ledelse & Logistik deltager aktivt i processerne omkring etablering af ny virksomhed, herunder udarbejdelse af en Businessplan, som beskriver og analyserer de vigtigste nøgleområder i den nye virksomhed med henblik på præsentation for bestyrelse, investorer, banker, advokat, revisor og ikke mindst kandidater, som man ønsker at tiltrække til nøglepositioner i virksomheden.
De mange praktiske opgaver omkring etablering, fra henvendelse til myndigheder over udvælgelse af lokaler til pressedækning på åbningsdagen, er også områder, hvor Ledelse & Logistik går aktivt ind og på en struktureret og målrettet måde får samlet alle de løse ender i en stærk hånd.
E-commerce
Etablering af deciderede E-commerce virksomheder eller etablering af E-commerce i eksisterende virksomheder er en niche, hvor Ledelse & Logistik kan tilbyde en stor erfaring på såvel det
strategiske som det taktiske og operationelle niveau.
Etablering og udvikling af den fornødne logistik til at understøtte E-commerce er et must for at få succes og derfor er logistik et fast og ufravigeligt punkt i Ledelse & Logistiks etableringskoncept.
Organisationsudvikling
Stilstand er tilbagegang, og derfor må der i enhver organisation ske en tilpasset organisationsudvikling. Tilpasset efter den enkelte virksomheds situation, kultur og hvor den befinder sig i sin livscyklus.
Ledelse & Logistik tilbyder organisationsudvikling spændende fra optimering af processer og strukturer over Business Process Reenginering (BPR) til gennemførelse af deciderede Turn Arounds.
Med baggrund i praktiske erfaringer fra danske virksomheder tilbyder Ledelse & Logistik at gå aktivt ind i et udviklingsforløb fra planlægning til implementering. Kendetegnet ved, at projektet ikke er løst, før det også fungerer i praksis.
Rekruttering
Ledelse & Logistik har mangeårig erfaring i rekrutteringsopgaver på direktions- og funktionschefniveau og kan indgå i processen som sparringspartner for den ansættende part i forhold til rekrutteringsbureau og
kandidat eller varetage hele processen fra virksomheden beslutter at gennemføre en ansættelse til den præsenteres for egnede kandidater. I begge tilfælde med en tæt opfølgning, som involverer såvel virksomhed som medarbejder.
Interim Management
Ledelse & Logistik tilbyder Interim Management på direktions- og funktionschefniveau efter nærmere aftale og typisk i stillinger som f.eks. Direktør, Logistikdirektør, Produktionsdirektør, Transportdirektør, Personalechef, Distributionschef, Driftschef, Kundeservicechef eller Lagerchef.
Nøgleordene kunne f.eks. være overordnet ledelse, personaleansvar, økonomiansvar, logistik, E-commerce, kundeservice, procesoptimering, omstruktureringer og/eller driftsledelse.
Ledelse er anvendt
psykologi.
|